Direkte til stranden

Kr. 10.495.000 · Liebhaverbolig · Til salg
Lyt til bølgerne - døgnet rundt

Ejendommen

LAVENERGIHUS I TOPKLASSE – TYSK PASSIVHUS

ÅRLIGT FORBRUG AF EL OG VARME – NEGATIVT – UDBETALING

DIREKTE TIL KATTEGAT – KUN FÅ SKRIDT FRA VANDKANTEN

LYT TIL BØLGERNE – UDE SOM INDE – HELE DØGNET

VIRKELIGT GENNEMTÆNKT BYGGERI

SOLCELLE ANLÆG, REGNVANDS ANLÆG, VARMEGENINDVINDING

ELEKTRONISK STYREDE UDVENDIGE PERSIENNER TILKOBLET VARMESYSTEM OG VEJRSTATION

FINGER – TOUCH LÅSESYSTEM OG MEGET, MEGET MERE ….

Er du til vandsport, fiskeri el.lign. – eller vil du bare gerne kunne lytte til bølgerne døgnet rundt. Så har du her muligheden for samtidig at bo i et fuldstændigt økologisk rigtigt byggeri – et såkaldt Tysk Passivhus. Passivhuset er kendetegnende ved et yderst gennemtænkt energi-rigtigt byggeri – helt i særklasse.

Helt fra bunden / fra støbning af sokkel og dæk – har man tænkt i energi-rigtige samlinger m.v. Hele huset er således bygget på een stor styrodur-bund. Denne isolering fortsætter ca. 1/2 meter udenfor husets areal, for at undgå, at kulde kan trænge ind under huset. Fundamentet består af en stor støbt plade af VU-beton, som bliver omkranset af Styrodur. Dette bevirker desuden, at den underliggende isolering hæftes sammen med ydermurs isoleringen. På denne måde er ejendommen ligeledes sikret mod Radon. Væggene, der er ca. 1/2 meter tykke, er udført i 60 mm isoleringsplader ude som inde og imellem disse en specialskåret cellulose, der er presset ind med patenteret udstyr, der bevirker, at isoleringen ikke synker sammen over tid. Alle vinduer er med 3-lags termo ligesom man også oplever både to og tre lag gummilister i oplukkelige vinduer og yderdøre. Huset er meget tæt, og for at sikre tætheden er der lavet specielle kanaler, hvor der kan trækkes ledninger m.v. – dette for at undgå, at der bores hul i ydervægge og nye kuldebroer således kan opstå.

Økologisk rigtigt byggeri – naturligvis bruges der ikke meget energi på opvarmning, men der er også tænkt på øvrigt forbrug. Et solcelleanlæg leverer den nødvendige strøm og mere til. Der afregnes efter gammel ordning, hvilket giver en reel udbetaling i stedet for en regning. Ved siden af solcelleanlægget er monteret solfangere, der forsyner ejendommens varmtvandsbeholder. Da olieforbruget er meget lavt betyder det alt i alt, at det samlede el og varmeforbrug sagtens kan være negativt (energimærket beregner et overskud). Samtidig er monteret et ventilationssystem med varmegenindvinding, der ud over at begrænse varmeforbruget også giver et helt fantastisk indeklima – især for allergikere. Der er naturligvis gulvvarme i hele huset. I stue, køkken og i tre værelser er der monteret store vinduespartier fra gulv til loft. Alle disse vinduespartier er udvendigt forsynet med elektronisk styrede metalpersienner, der er tilkoblet husets varmesystem. I alrummet findes en lille skærm på væggen, hvorfra man kan styre temperaturen – og dermed persiennerne. Ud over el og varme er der også tænkt på vandforbruget. Et regnvandsanlæg opsamler vand fra taget, og forsyner efter ønske både toiletter og vaskemaskine med blødt vand. Der skal en meget tør sommer til før anlægget løber tør, og beholdningen kan altid aflæses i husets teknikrum.

Gør hverdagen enkel og let – disse tanker har helt sikkert været i spil, da ejendommen endnu lå på tegnebordet. Allerede ved indgangen oplever man det praktiske låsesystem med finger-touch. Der kan indkodes fingeraftryk for hele den store familie, og ingen vil nogensinde glemme nøglen. Indvendigt oplever man tydeligt de praktiske tanker fra tegnebordet, der i særdeleshed har forsynet huset med indbygningsskabe og skuffer i rigelige mængder. Entréen findes gennem bryggerset, hvor flere vægge er med indbygningsskabe og arbejdsborde er med underskabe, skuffer og sokkelskuffer. Alt udført i hvide fyldningslåger i perfekt match til bordplader og gulvklinker i italiensk råmarmor (Nova Bell). Ved siden af bryggerset er indrettet et lækkert brusebadeværelse med hvidpudsede vægge og italiensk råmarmor der matcher bryggerset.

Fra bryggers går man direkte ind i et meget stort alrum med gulvklinker, der er ført igennem fra bryggerset. Alrummet er indrettet i åben forbindelse med stuen, der er forsynet med vinduespartier fra gulv til loft i næsten hele stuens bredde. Herfra har man ikke alene den smukkeste panorama udsigt direkte mod Kattegat – man føler på det nærmeste, at man sidder helt nede i vandkanten. Åbner man terrassedøren bare lidt på klem hører man straks lyden af bølgerne og man mærker den friske havluft helt inde i stuen. Selve stuen er forsynet med gulve i fyrretræs plank lagt som skibsplank med gummifuger, og i hjørnet mellem stuen og alrum er monteret en brændeovn i mærket Rais. Brændeovnen kan drejes således at flammerne kan nydes fra både stue og alrum.

Ved siden af alrum og stue findes et lækkert og rummeligt køkken. Stilen er stadig den nostalgiske hvide fyldningslåge og italiensk råmarmor på såvel bordplader som på gulve. Køkkenet er indrettet ved siden af stuen, og har således den samme smukke panorama udsigt mod Kattegat. Således har man monteret et lignende stort vinduesparti som i stuen og oplukkelige dobbelte terrassedøre gør, at køkkenet mere eller mindre bliver en integreret del af terrassen udenfor. Endvidere er der havudsigt fra alle arbejdsstationer i køkkenet, da havet spejler sig i glasskabene.

Alrummet fungerer som en central del af huset, og herfra er der indgang til alle værelser. Soveværelset er indrettet med indbygningsskabe ud over det sædvanlige – her findes 2 vægge med hver et 6-fløjet indbygningsskab og en enkelt væg med et 4-fløjet indbygningsskab. Gulve er belagt med samme skibsplank som i stuen og der er terrassedør mod haven. Fra soveværelset er der indgang til eget lækkert badeværelse med badekar, bruseniche og masser af plads. Herudover findes en terrassedør mod haven – praktisk indretning med tanke på dem der gerne tager en dukkert i havet og vil ha direkte indgang til badeværelset bagefter.

Modsat alrummet findes 3 børneværelser – alle med plankegulve og store vinduespartier med terrassedøre mod haven. Ved siden af alrummet findes til sidst et kontor / gæsteværelse med gulve i skibsplank.

Indvendige døre er alle massive med fyldninger og tætningslister. Med til økologien hører også at alle indvendige vægge er isolerede med fåreuld – et særdeles effektivt materiale. Elinstallationen er IHC, så alt kan programmeres som man ønsker det. Der er monteret centralstøvsuger. Fra alrum findes en loftlem, hvor en god trappe giver adgang til loftrummet. Loftrummet er isoleret, der er lagt gulve overalt og ovenlysvinduer gør rummet lyst og lækkert.

Vil du vide mere om lavenergihuse, kan du læse mere her

Ejendommens egenskaber

Ejendommens Data

  • Kontantpris: 10.495.000
  • Carport: 36
  • Udhus: 250
  • Dato: 13/06/2018
  • Udbetaling: 525.000
  • Brutto/Netto: 50.963/41.135
  • Ejerudgift/md: -8.058
  • Grund areal: 920
  • Bolig areal: 238
  • Afstand til vand: 20

Skitsetegning

Tegning stueplan

Beliggenhed

Holger Drachmanns Vej 19, 9900 Frederikshavn

Peter Warming

Warming Liebhaverboliger

+45 30 50 6000
+45 30 50 6000
Ring alle ugens 7 dage, kl. 10.00 - 20.00

Peter Warming, indehaver af Warming Liebhaverboliger, landsdækkende liebhavermægler. Vi dækker hele Danmark - ejendomsmægler og medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE). Er uddannet som ejendomsmægler og har mere end 25 års erfaring i at handle fast ejendom. Peter er endvidere uddannet..

Kontakt

Din besked er sendt. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Lignende ejendomme (14)