Salg af liebhaverejendomme, liebhaverboliger, hesteejendomme, jagtejendomme, landejendomme og luksussommerhuse - Jylland, Fyn, Sjælland
author
Ring/SMS +45 30 50 60 00

Sommerhus panoramaudsigt Trelde Næs

  • 0
Trelde Næsvej 234, 7000 Fredericia
Solgt

Sommerhus panoramaudsigt Trelde Næs

Trelde Næsvej 234, 7000 Fredericia
  • 0

Beskrivelse

Højt beliggende sommerhus midt i storslået natur

Panoramaudsigt over Vejle Fjord

Højt på Trelde Klint knejser dette lille røde sommerhus – og nok er huset blot på 80 m2, men her skal livet leves ude, for grunden og den omkringliggende natur er i særklasse.

Her kan du sidde på terrassen og nyde det flotte skue ud over vandet til lyden af Sortspætten, der hakker efter insekter i de store træer eller se harer og rådyr springe omkring på grunden. Trelde Næs er en kronjuvel, når det handler om natur, geologi og oplevelser. Her er dramatiske kystskrænter, strande, smukke vandreture og en unik fauna med sjældne svampe og orkideer. Trelde Næs og Trelde Skovene blev i 2018 optaget som Danmarks Naturkanon netop på grund af mangfoldigheden af planter, dyr, insekter og fugle.

Solskins halvøen
Ikke nok med at huset ligger op til Nationalpark Lillebælt med den fantastiske natur, så er klimaet på halvøen mere solrig end den er ganske kort afstand derfra – bare i Fredericia og Vejle. Når vind og vejr suser hen over Vejle Fjord og Lillebælt, skaber halvøens kyster opdrift af vinden, som ofte får skyerne til at opløses og lader solen komme til. Så her på grunden får du flere timer i liggestolen end du gør mange andre steder.

Huset er fra år 1958.
Det har ikke været udbudt før, da det har været i familiens eje gennem generationer. Familien har bevaret huset i den oprindelige ånd – som et “rigtigt” gammeldags sommerhus. Alt efter hvad du ønsker, kan huset renoveres eller der kan opføres et nyt. Ved nybyg må der kun bygges på eksisterende sokkel, altså 80 m2. Du skal søge tilladelse både hos Kommunen og ved Kystdirektoratet, da huset ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og i landzone.

Sommerhusets 80 m2 er indrettet med entre, badeværelse med bruseniche, 4 værelser og åbent køkken/stue. Møbler følger ikke med ved køb. Huset kan sagtens benyttes i vintermånederne, da den lille brændeovn i stuen hurtigt varmer huset op. Her er også elvarme og et solpanel på ydervæggen, som pumper lun luft ind og sørger for ventilation i huset når det står tomt.

Grunden er på 2.875 m2 og er nem at holde, da beplantningen er græs, buske og træer. Grunden er kuperet og mod sydøst skråner haven ned mod engen og det flotte bakkede landskab med skov – en fantastisk udsigt, der kan nydes fra husets ene side. Fra husets anden side er der den flotteste udsigt mod nordvest over fjorden med blandt andet Rosenvold Lystbådehavn og det bakkede landskab i baggrunden.

Tre suveræne strande inden for kort afstand
Holder du af at bade eller bare slentre langs stranden er her rige muligheder. 1.500 meter fra sommerhuset finder du Trelde Næs Strand med den lange badebro. Broen bliver både brugt af sommerbadende gæster og vinterbadere, som kan lide det kolde gys. Tager du i modsat retning finder du først den lækre strand ved Fællesstykkets Bådelaug og lidt der fra Bøgeskov Strand med en fantastisk bred sandstrand.

Ring allerede i dag for en fremvisning på tlf. +45 30 50 60 00

Skitsetegning

image

Description:

Detaljer

Updated on maj 13, 2021 at 4:51 pm

    Øvrige detaljer

    • Kontant: 0
    • Udbetaling: 0
    • Ejerudgift: 2.434
    • Brutto/netto: 0/0
    • Boligareal: 80 kvm
    • Grundareal: 2.875 kvm
    • Afstand til Strand: 200 m
    • Opført år: 1958

    Kontakt information

    Se oversigt
    Warming Liebhaverboliger

    Forespørgsel på ejendom

    Oversigt

    Ejendoms ID: 297
    • Investerings- og projektejendom, Liebhaver byggegrunde, Luksussommerhuse, Uden bopælspligt
    • Ejendoms type
    • 4
    • Soveværelser
    • 1
    • Badeværelse
    • 80
    • 1958
    • Bygningsår

    Compare listings

    Compare
    Warming Liebhaverboliger
    • Warming Liebhaverboliger