Moderne funkis i Brønshøj

· Liebhaverbolig · Solgt - lignende søges
Solgt - lignende søges

Ejendommen

Ejendommen er roligt beliggende i et eftertragtet og hyggeligt ældre kvarter i Brønshøj – tæt på rekreative områder som Utterslev Mose m.v. og samtidig så tæt på Københavns bymidte, at man kan få fuld udnyttelse af storbyens mange tilbud. Herudover er der kun 5 minutters kørsel til motorvejsnettet så man hurtigt er forbundet med både nord og syd.

Ejendommen er opført i år 2010 og har status af et lavenergihus – energimærket angiver et A. Tilstandsrapporten vidner om et rigtigt godt byggeri, og der er under byggeriet tegnet en byggesagsforsikring, som køber overtager.

Stilen er gennemført i hele huset. Badeværelser, entré og bryggers er forsynet med store storte gulvklinker – mens resten af husets gulve er belagt med massiv egetræsplank. Der er gulvvarme overalt på begge etager og naturligvis ingen synlige installationer. Der er lagt vægt på opførelsen af et vedligeholdelsesfrit hus, og der er ved indretning og valg af såvel materialer og finish gjort alt for, at gøre dagligdagen så let og behagelig, som det kan tænkes. Udenfor er grunden anlagt så en robot-plæneklipper stort set kan holde haven alene. Igen har bygherre lagt stor vægt på daglig nydelse i stedet for arbejdsforpligtelser.

Når man kommer ind i husets stue får man en fantastisk fornemmelse af rummelighed, lys og en stemning der simpelthen skal opleves. Rummet er på godt 85 kvm og der er ca. 6 – 6,5 meter til loftet. Akustikken er rigtig god, og de meget høje vinduer er placeret præcist så lysindfald optimeres samtidig med at rummet virker ugeneret og privat. Der er lavet terrassedøre med skydedørsåbninger flere steder i stuen. Køkkenet er et Svane køkken, og er udført i hvide højglanslåger. Ingen håndtag, let vedligeholdelse og masser af skuffer og arbejdsplads for hele familien og evt. gæster. Der er gjort plads til masser af selskabelighed og socialt samvær – både med den meget store arbejds-ø med plads hele vejen rundt, men også ved at såvel køle/fryseskab og indbygningsovn er installeret i 2 eksemplarer hver – foruden naturligvis indbygget microbølgeovn og cappucinomaskine, som alt sammen er smukt indbygget i en god arbejdshøjde. Trappen til 1. salen er udført med ekstra lav hældning, så det forekommer meget let at komme op. Trappen er udført i et design, så den fremtræder meget let og luftig, og samtidig bygget så den er lige så stabil, som havde den været støbt i beton. Trappetrin er i massiv egetræ, gelænderet er udført i rustfrit stål med glas sider og på 1. salen er lavet et repros, hvor man har den mest fantastiske udsigt ned over stuen.

1. salen er indrettet med et stort soveværelse, hvor der er direkte adgang til badeværelset. En ekstra detalje er en glasvæg i hele badeværelsets længde, der adskiller soveværelse og baderummet. Glasvæggen er udført i Velfac vinduer med skydedørs parti, så der kan åbnes mellem de to rum. Ligeledes er der lavet indgang til badeværelset fra gangarealet. Gangarealet er indrettet med indbygningsskabe med ikke mindre end 5 store skydelåger. Ved siden af er der indrettet endnu et værelse.

I underetagen findes der bag entréen en gang med indbygningsskabe fra gulv til loft – igen ikke mindre end 5 store skydedørslåger, der smukt gemmer alt af vejen – lige fra de tekniske installationer til bryggerset med arbejdsbord, vask, vaskemaskine og tørretumbler. Herudover er der naturligvis masser af god skabsplads. Ved siden af gangen er der indgang til yderligere 2 rummelige værelser og endnu et stort badeværelse.

Som sagt er der tale om en villa væsentligt ud over det sædvanlige – kom og oplev en rigtig dejlig stemning. Ring til os for en fremvisning på tlf. 70 22 7-9-13 alle ugens dage mellem kl. 10.00 og 20.00.

Ejendommens egenskaber

Ejendommens Data

  • Carport: 40
  • Dato: 07/01/2015
  • Brutto/Netto: 0/0
  • Grund areal: 614
  • Bolig areal: 244

Beliggenhed

Stenløsevej 102, 2700 Brønshøj

Peter Warming

Warming Liebhaverboliger

+45 30 50 6000
+45 30 50 6000
Ring alle ugens 7 dage, kl. 10.00 - 20.00

Peter Warming, indehaver af Warming Liebhaverboliger, landsdækkende liebhavermægler. Vi dækker hele Danmark - ejendomsmægler og medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE). Er uddannet som ejendomsmægler og har mere end 25 års erfaring i at handle fast ejendom. Peter er endvidere uddannet..

Kontakt

Din besked er sendt. Vi kontakter dig hurtigst muligt.