Liebhaverbolig – skovhus – Vejle

· Liebhaverbolig · Solgt - lignende søges
Idyllisk beliggende skovhus

Ejendommen

4 MIN. FRA CENTRUM – HELT UDE I SKOVEN

Drømmer du om den ultimative idyl helt ude i skoven, og ønsker du ikke at undvære bylivet – så har du her en helt unik mulighed for at bo i et luksuriøst og lækkert hus midt i den absolutte fred og idyl.

Rundt om Vejle findes nogle af landets flotteste bakker og noget af det mest kuperede skovterræn vi kender til i Danmark. Nogle steder fornemmer man næsten en slags alpetilværelse, når man bevæger sig rundt i skovene omkring Vejle by. Ved Munkebjerg har vi landets eneste hårnålesving på turen op fra Vejle Fjord og til Munkebjerg hotellet. Grejsdalen er kendt for de høje bakker på hver side af dalen, og bag Vejle Ådal findes et naturskønt område med høje skovbeklædte bakker og dybe kløfter – og det er kun 4 minutters kørsel fra gågaden i Vejle centrum.

Her ligger huset på en 3.684 kvm stor skovgrund i en lysning inde midt i skoven – i luftlinje kun 2.200 m fra gågaden i Vejle. Fra den lille idylliske Højen Skovvej findes indkørslen til ejendommen.  Indkørslen er en ca. 800 m lang tur gennem skoven, hvor den lille skovvej snor sig udenom de høje bakker og dybe kløfter – en oplevelse der får pulsen til at falde til et fuldstændigt afslappet niveau. Stress og jag kapitulerer simpelthen inden man når vejs ende og til sidst holder foran huset. Helt alene er man dog ikke, idet der i lysningen findes en naboejendom i nr. 310. Efter de to ejendomme ender skovvejen blindt.

Oprindeligt lå her et hus opført i år 1917, men stort set alt er ombygget i år 2011. Huset er på 146 kvm og er forholdsvis egoistisk indrettet med bl.a. 2 soveværelser og 2 badeværelser – dog med mulighed for at indrette et værelse mere. På 1. sal er yderligere et stort repos indrettet som kontor. Alt er udført i udsøgte materialer, og indretningen er moderne, enkel og lækker. Der er lagt vægt på god lysindfald, et minimum af vedligeholdelse og mest af alt – masser af nydelse.

En stor træterrasse er anlagt rundt om huset, og fra køkken og stue findes ikke mindre end 5 udgange. Udgang fra køkken/alrum og udgang fra stue er med dobbelte terrassedøre, således at naturen bliver lukket helt ind. Disse udgange vender mod syd, og fra køkken findes endnu 2 udgange – een mod øst, hvor morgensolen kan nydes og een mod syd til terrassen ud for stue og køkken/alrum. Til sidst findes i stuen en udgang mod vest.

Alt i huset er opført i lækre materialer – bl.a. er køkkenet et håndbygget snedkerkøkken i massiv amerikansk valnød. Eksklusive hvidevarer i Gaggenau, bordplade ved vask og komfur i 5 mm tykt formtilpasset stål og platinbelagt Dornbracht armatur matcher fuldstændigt det flotte snedkerarbejde med tappede hjørne- og skuffesamlinger. Store flotte gulvklinker i 30×60 cm er anvendt i såvel køkken, badeværelser og entré, således at stilen er gennemført i hele huset. Gulve og trappe til 1. sal er udført i lys ask, alle indvendige døre er massive kvalitetsdøre fra Swedoor og håndtag er designet af Philip Starck.

Baghaven ligger på en stor skråning mod skoven – faktisk en del af skoven, hvor nuværende ejer har ryddet en del, således at huset har fået både luft og lys i og omkring sig. Fra sydterrassen er der bygget en trappe til et niveau over huset – her er der anlagt endnu en terrasse sammen med drivhuset / urtehaven. På skråningen i skoven kan man placere hængekøjen mellem et par træer, og blot ligge og nyde udsigten ned over ejendommen, og ud over skoven.

Mod øst er der anlagt en græsplæne, og alle kanter og bede er beplantede med bregner, hostaer eller andet, der holder al ukrudt nede og fuldstændigt minimerer vedligeholdelsen. Størstedelen af grunden er stadig naturgrund / skovbund – heraf kommer naturligvis også, at man er selvforsynende med brænde.

Huset opvarmes ved hjælp af varmepumpe (luft til vand), og der er gulvvarme i hele stueetagen. De to værelser på 1. sal har radiatorer, således at varmen kan reguleres hurtigere. I stuen er der monteret en hyggelig brændeovn, og kan man lide at svinge øksen – så er der som sagt mulighed for at supplere, uden anden udgift end den gode motion ved kløveblokken i baghaven.

Huset er bebygget på 95 kvm, og 1. salen er udnyttet med 51 kvm. Den resterende del af 1. sal er tillagt stuen, hvor der er åbent til kip. Ved østterrassen findes en ekstra bygning på 16 kvm, hvor der er indrettet bryggers og fyrrum, og ved husets vestside er opført en garage på 44 kvm, hvortil der er indgang fra såvel husets forside som fra den sydvendte terrasse.

Ejendommens egenskaber

Ejendommens Data

  • Udhus: 16
  • Dato: 06/07/2018
  • Ejerudgift/md: 1.654
  • Grund areal: 3.684
  • Bolig areal: 146
  • Garage areal: 44

Skitsetegning

Skitsetegning stueplan

Skitsetegning 1. sal

Skitsetegning bryggersbygning

Skitsetegning garage

Beliggenhed

Højen Skovvej 308, 7100 Vejle

Peter Warming

Warming Liebhaverboliger

+45 30 50 6000
+45 30 50 6000
Ring alle ugens 7 dage, kl. 10.00 - 20.00

Peter Warming, indehaver af Warming Liebhaverboliger, landsdækkende liebhavermægler. Vi dækker hele Danmark - ejendomsmægler og medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE). Er uddannet som ejendomsmægler og har mere end 25 års erfaring i at handle fast ejendom. Peter er endvidere uddannet..

Kontakt

Din besked er sendt. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Lignende ejendomme (5)