Landejendom Vejle Fjord – jagt og hestehold

Kr. 12.500.000 · Liebhaverbolig · Til salg
Landejendom strandgrund Vejle Fjord

Ejendommen

Landejendom på 5,8 ha direkte til stranden – ca. 250 m kystlinje mod Vejle Fjord – panoramaudsigt over Fyn og Lillebæltsbroen.

Mulighed for jagt – mulighed for hestehold – mulighed for vandsport – mulighed for hjemmeerhverv.

Utrolig smuk og stilren luksusvilla på 264 kvm bolig med tilstødende erhvervslokaler på 120 kvm. En 72 kvm stor carport med sorte gulvklinker forbinder de to bygninger med hinanden. På den måde er de adskilt og bevarer alligevel en god sammenhæng – både praktisk og arkitektonisk.

Beliggenheden er unik – sydvendt kystlinje på ca. 250 m direkte til Vejle Fjord, med udsigt til Lillebæltsbroen, Nordfyn og Trelde Næs.

Ejendommen er oprindelig opført i år 1966 – en arkitekttegnet kvalitetsvilla, der i de senere år har gennemgået en større renovering. Der er lagt stor vægt på lys og luft, og at man får fuld nytte af de smukke omgivelser og naturen. Overalt er der store vinduespartier, der giver masser af lys. I hall´en er der lysindfald fra de fire verdenshjørner. Samtlige rum i hele beboelsen har udgang til træterrasse og til haven – også badeværelserne – og alle rum har sydvendt udsigt mod Vejle Fjord.

Erhvervsdelen på 120 kvm er indrettet med toiletter og bad, køkken- og vaskefaciliteter og et par opbevaringsrum. Herudover findes et stort rum, hvor der på både øst- og vestsiden er isat store vinduer / dobbelte terrassedøre. Indretningen er velegnet til liberalt erhverv, kontor, galleri, undervisning, gildesal, jagtstue ………

Er der interesse for dyrehold, foreligger der en byggetilladelse til opførsel af en 192 kvm stald bagest på grunden.

Er du jagtinteresseret – det meste af grundstykket holdes som naturgrund, og her er masser af rådyr, fasaner, harer m.v. – på vandet er der i sæsonen rig mulighed for Edderfugl og mange andre andefugle – så udvalget er stort.

Er det ikke jagtbåden, der har den største interesse, er her naturligvis alle muligheder for vandsport. Med 250 m egen kyststrækning, er det ikke kun morgendukkerten, der er sikret. Kajak-roning, surfing, jollesejlads m.v. er ligeledes en fristende mulighed.

Ejendommen opvarmes ved jordvarme, og varmepumpen forsynes delvist fra solceller. Energimærket viser derfor et flot resultat med et samlet energiforbrug på kr. 8.000 p.a.

Der medfølger den oprindelige mindre rødstensejendom fra år 1877, med stuehus på 74 kvm og tilhørende nyere garage på 42 kvm. Ejendommen er udlejet på vilkår, så opsigelse kan ske med kort varsel.

Kun 3 km fra ejendommen ligger der flere daginstitutioner, skole, sportshaller og andre fritidsaktiviteter, og der er kun 5 kilometer til Juelsminde med byens hyggelige Lystbådehavn. Her er maritim atmosfære med spændende restauranter og et rigtigt hyggeligt miljø. Herudover er man tæt på Juelsminde golfbane og diverse golfklubber omkring Vejle og Horsens. Der er ca. 25 minutter til Vejle, Horsens og til motorvejsnettet.

Ejendommens egenskaber

Ejendommens Data

  • Kontantpris: 1.2500.000.
  • Carport: 72
  • Udhus: 74
  • Dato: 21/08/2018
  • Udbetaling: 625.000
  • Brutto/Netto: 57.435/46.860
  • Ejerudgift/md: 2.282
  • Grund areal: 58.495
  • Bolig areal: 264
  • Garage areal: 42
  • Erhvervs-areal: 120
  • Afstand til vand: 100

Skitsetegning

Skitsetegning stuehus og erhvervsdel

Beliggenhed

Sverrigsvej 17, 7130 Juelsminde

Peter Warming

Warming Liebhaverboliger

+45 30 50 6000
+45 30 50 6000
Ring alle ugens 7 dage, kl. 10.00 - 20.00

Peter Warming, indehaver af Warming Liebhaverboliger, landsdækkende liebhavermægler. Vi dækker hele Danmark - ejendomsmægler og medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE). Er uddannet som ejendomsmægler og har mere end 25 års erfaring i at handle fast ejendom. Peter er endvidere uddannet..

Kontakt

Din besked er sendt. Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Lignende ejendomme (14)